Digital marketingkoordinator

 

Siden er under opdatering.

 

// 2017 – 
// Digital marketingkoordinator samt intern project owner for projektet “ny webside med Store Locator”
// Euromaster Danmark – Den danske afdeling af den europæiske dæk- og autoservicekæde Euromaster 
// Beskrivelse:

Digital marketingkoordinator i en marketingafdeling bestående af to marketingkoordinatorer, en marketingelev samt en marketingdirektør. Mine arbejdsopgaver spænder bredt inden for den digitale verden og marketing, og de er primært koncentreret om opgaverne relateret til vores retailsegment og vores agrosegment. Euromaster Danmark har 35 centre i Danmarks største byer – og fokuserer på hele seks forskellige segmenter inden for både B2C og B2B. Vores afdeling har derfor en stor berøringsflade med alle afdelinger, centre og segmenter i Euromaster Danmark.


Projektansvarlig på den nye webplatform
Lige nu bruger jeg især hverdagen på at være med til at opbygge en ny webside i samarbejde med Euromasters digitale afdeling i Frankrig og Rumænien, vores IT-afdeling i Sverige samt flere tredjepartsleverandører. Først som Intern Content Contributor, nu som Intern project Owner. Den første del af projektet, den nye Bridge Store Locator på center.euromaster.dk, blev lanceret i maj 2018 og viser alle detaljer om centrene.

Fra dansk side leverer jeg primært selve indholdet til websiden og ikke mindst de danske tilretninger til selve webprojektets funktioner – først og fremmest med fokus på at gøre det så brugervenligt som muligt og med et fokus på skabe en større nærhed til kunderne i kommunikationen og funktionerne.

Min primære opgave som intern projektansvarlig på projektet har været at planlægge den danske version af den nye webside – herunder alt fra dialogen med alle interne segmentansvarlige og andre “interessentkollegaer” til udførelsen og implementeringen af indholdet på den nye webplatform – samt udarbejdelse af vores detaljerede interne projektplan. I sidste del af projektet også oplæring af kollegaer i de mange systemer.

I det daglige har jeg haft kommunikationen med Euromasters projektleder i Rumænien omkring alle projektets detaljer samt til det digitale team i Frankrig omkring eksempelvis SEO, trafik, onlinesalg, Store Locator og øvrige digitale elementer, der er i fokus i Euromaster. Derudover har vi web-, SEO- og trafikansvarlige i Euromasterlandene generelt et stort samarbejde på tværs af de digitale afdelinger, hvor vi er gode til at dele både “best practice” og udfordringer.

 

Fokus på kunderejsen, SEO og traffik
Den vigtigste opgave internt var at få skabt overblik over det, vi ønskede at kommunikere på den nye platform ud fra de nye muligheder, vi fik. Den nye webside vil især afspejle, at vi har kunderne og deres behov i fokus, at vi “taler med” kunderne og at vi har fokus på at udnytte den nye platform bedst muligt – herunder blandt andet også med en ny, mere kundevenlig prisstruktur.

Den vigtigste opgave eksternt var at tilpasse den nye webside til vores danske organisation. Der har været mange knaster i forhold til varestrukturen, bookingfunktionerne og den generelle kunderejse. Her har jeg især fokuseret på at bruge mulighederne i CoC til at skabe en god navigation for brugeren, et genkendeligt visuelt udtryk online samt et søgevenlig og søgeoptimeret setup, så vi kunne skabe den bedste kundeoplevelse – med størst mulige fokus på salgsoptimering og for større fremtidig traffik.

Danmark vil som Euromasterland nummer tre i forråret 2019 få implementeret den nye webside, hvor England lancerede som første land i efteråret 2017 og Schweiz i efteråret 2018.


Grafik, web, analyse, kommunikation og HR er en del af hverdagen i Euromaster
Udover denne omfattende opgave har jeg også varetaget alt fra kommunikation på de sociale medier, analyse og brugen af data og implementering af strategier til et væld af grafiske online- og offlineopgaver. Jeg varetager grafiske og digitale opgaver – blandt andet udarbejdelse af kampagnemateriale til online- og offlinebrug, administration af sociale medier samt administration af eksisterende webside. Det er især for retailsegmentet og agrosegmentet, men også eksempelvis interne HR-opgaver.

Hverdagen i Euromaster er aldrig kedelig. Der er et spændende, internationalt præg over alle opgaver, hvor din “nærmeste” kollega i en periode kan sidde flere tusind kilometer fra dig – men så er det godt, at vi har Google Hangout og Arkadin. Hver eneste dag dukker nye udfordringer og opgaver op. Ja, det er vel ligefrem sjældent, at man kan få fuldstændig arbejdsro til at koncentrere sig om sine planlagte arbejdsopgaver, så der er ingen tvivl om, at det kræver sit at kunne prioritere enhver opgave på kontoret, for vi har altid travlt. Det er som om “en dag, vi keder os” aldrig kommer.

Så selv om det sker hele tiden, er det stadig fedt, når man kan trykke EKSPORTER i InDesign, SEND til trykkeriet eller PUBLISH på i CMS’en – også især fordi man ved, at man lige har gjort det mere kundevenligt, salgsbart og digitaliseret end det var i forvejen.



// Mine arbejdsområder

Overordnet set er mine arbejdsopgaver relateret til grafisk arbejde, strategi, idéudvikling, tekstforfatning, SEO, analyse og brug af data, kommunikation med kunderne online, opdatering og udvikling af websider – og meget mere:

  • Udvikling af ny webside med Store Locator – herunder planlægning, også efter Go-Live, navigation, SEO, tekst, grafik og opsætning af disse
  • Grafisk og tekstmæssig udarbejdelse af kampagnemateriale til centrene
  • Grafisk og tekstmæssig udarbejdelse af annoncer til online- og offlinebrug
  • Opsætning af kampagner online på webside
  • Løbende opdatering af eksisterende webside
  • Opdatering af produktdata online
  • Udsendelse af nyhedsbreve
  • Administration af sociale medier, udarbejdelse af indhold og kampagner – Facebook, Facebook Agro og Google My Business
  • Kontakt til webleverandør, diverse samarbejdspartnere internt og eksternt m.fl.
  • Intern kommunikation via blandt andet vores nye medarbejderapp.
  • Med i bestyrelsen af vores personaleforening.
  • .. og meget mere. 

 

// Programmer

  • CMS: IBM Commerce on Cloud, Bridge by Leadformance, Drupal, Litium by SpotOn, Relesys mm.
  • ERP: DäckData, Compilator mm.
  • Adobe: InDesign, Photoshop, Illustrator
  • Analyse: Google Analytics, Facebook Insights mm.
  • Sociale medier: Google My Business, Facebook, Google +, Youtube, LinkedIn mm.
  • Øvrigt: Mailchimp, Snap Engage, BeezUP, Essendex, Qlikview (grundlæggende), Google Drive mm.